Undervisningsmateriale

På denne side kan du downloade FSC Danmarks undervisningsmateriale. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til tømrer- og bygningskonstruktøruddannelsen.


Bæredygtigt træ i håndværket

Træ er et fantastik materiale. Ud over at være godt og naturligt at bygge med, så er træ også fornybart og kan lagre CO2 fra atmosfæren. Den oplagte løsning er at bruge en masse træ i byggeriet, hvis vi vil klimaforandringerne til livs. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke skove træet kommer fra. For hvis verdens skove drives uden tanke for fremtiden, klimaet eller de mennesker, dyr og planter, der lever i og af skovene, så forsvinder de gode effekter, og vi får i stedet en masse negative konsekvenser. Heldigvis kan man nemt vælge træ fra bæredygtige skove og på den måde gøre en forskel.Bæredygtighed er en stor trend i byggebranchen, hvor der er en stigende efterspørgsel på træ som materiale. Derfor har det aldrig været vigtigere at lære noget om, hvordan man sikrer sig, at man bygger med bæredygtigt træ, og hvordan man navigerer i de mange påstand om bæredygtighed.

Det bæredygtige træ kan hjælpe med at opfylde SDG'er
I september 2015 vedtog verdens ledere et nyt program for en bæredygtig udvikling frem imod 2030 under navnet ”Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling”. Programmet er også kendtsom FN’s udviklingsmål eller The Sustainable Development Goals (SDGs) og indeholder nye områder som klimaændringer, økonomisk ulighed, innovation, bæredygtigt forbrug, fred og retfærdighed. I programmet er der 17 konkrete arbejdsområder med en stribe undermålsætninger, der sigter mod at afskaffe fattigdom, beskytte planeten og sikre, at alle mennesker nyder fred og velstand. Målene er indbyrdes forbundne, og ofte vil nøglen til deres opfyldelse indebære at løseproblemer, der tit er forbundet med hinanden. For de fleste af disse mål kan bæredygtige skove og træprodukter vise sig at være en del af løsningen.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208