NEPCon lancerer due diligence-guide og EUTR-værktøjer

Systemet omfatter en række værktøjer og skabeloner, som kan downloades gratis. Virksomheder kan melde sig til NEPCons workshop ”Due diligence i praksis” den 30. maj, hvor LegalSource-systemets værktøjer gennemgås.

NEPCons LegalSource system giver konkrete redskaber til håndteringen af due diligence. Systemet består af en due diligence manual og en række skabeloner, som kan tilpasses den enkelte virksomhed.  

Vores system tilbyder en ramme og en række værktøjer, der gør det lettere at arbejde systematisk med leverandørstyring og risikobegrænsning og at dokumentere hvad man gør for at leve op til EU’s due diligence krav”, fortæller Michael K. Jakobsen, Customer Relations Manager hos NEPCon.  

Michael K. Jakobsen fortæller desuden, at NEPCon har samarbejdet med flere europæiske virksomheder om at sikre systemets brugervenlighed. Samtidig sikrer systemets konsekvente brug af almindelige Office-programmer som Word og Excel, at det er let at anvende, uanset hvilket IT-system den enkelte virksomhed har.

Download LegalSource gratis
Virksomheder har nu mulighed for gratis at downloade og benytte NEPCons due diligence-system, som er frit tilgængeligt her.
 
Mere information om workshop  
For at læse mere om og tilmelde dig NEPCons due diligence-workshop den 30. maj klik her