news

Denne milepæl er endnu et skridt på vejen i DLHs bestræbelser på at blive verdens førende leverandør af certificeret tropisk hårdttræ.

FSC-træ til højere priser
Certificeringen sker som et resultat af DLHs vedvarende indsats for miljøet gennem flere år, og før det via Timber Groups indsats som blev opkøbt af DLH i januar 2006. Successen er også opnået gennem et tæt samarbejde med
eksterne interessenter og NGOer.
Med certificeringen styrker DLH sin langsigtede forsyningskilde i Congobassinet. Det medfører en præferencestilling i markedet samt under normale markedsforhold højere priser for certificeret træ, tømmer og andre træprodukter.

FSC-certificering fortsætter
Med FSC-certificeringen af det congolesiske skovområde er mere end halvdelen, eller cirka 60 pct., af DLH's produktion af træ fra Congo FSC-certificeret.
Certificeringen af CIBs totale skovkoncessionsareal på 1,3 millioner hektar vil fortsætte, indtil hele området er blevet FSC-certificeret. Det samme gælder i øvrigt i Gabon, hvor DLH har cirka 330.000 hektar skovkoncessioner: "Der kan godt gå et par år, og det kommer der også til at gøre i Gabon. Det er en lang proces", siger administrerende i DLH Jørgen Møller-Rasmussen til nyhedsbureauet Direkt.

Kilde: DLH