Byggebranchen har flyttet sig – men ansvarligt træ kommer ikke af sig selv

I de senere år er der sket noget afgørende i dansk byggeri. Samtalen handler ikke længere kun om pris, funktion og byggetid. Den handler også om klima, cirkularitet, biodiversitet, særligt off-site biodiversitet, og dokumentation. 

De skærpede klimakrav i bygningsreglementet, som trådte i kraft 1. juli 2025, har gjort det tydeligt for alle i branchen, at materialevalg ikke længere er en sidebemærkning. Flere bygningstyper er nu omfattet af grænseværdier, og selve byggeprocessens udledninger tæller også med. Det betyder i praksis, at nye materialer, biobaserede løsninger og ændrede konstruktionsprincipper ikke bare er interessante, de er blevet nødvendige. 

Så hvor er vi i dag? 

Vi er et sted, hvor træ og andre biobaserede materialer for alvor er rykket ind på byggeriets øverste hylde. Det er ikke længere nødvendigt at overbevise branchen om, at træ kan være relevant. Tværtimod er træ i mange sammenhænge blevet et svar på branchens klimadagsorden. 

Men netop dér opstår den næste vigtige udfordring: At materialet er biobaseret, er ikke det samme som, at det er ansvarligt. 

Vi er ikke i mål, bare fordi vi bruger mere træ. Vi er først i mål, når vi kender træets oprindelse og har dokumentation for ansvarlig skovdrift og sporbarhed i værdikæden. Ellers risikerer vi at jagte lavere CO2-tal i byggeriet på bekostning af skov, biodiversitet og troværdighed. 

Her flytter branchen sig 

For det første er der kommet langt større opmærksomhed på, at LCA og dokumentation ikke kan stå alene på generiske værdier og antagelser. FSC’s projekt Home for the Future har sammen med Søren Jensen Rådgivende Ingeniører sat fokus på Dual LCA og på, hvor vigtig ansvarlig sourcing er i et marked med stigende efterspørgsel på biobaserede byggematerialer. 

For det andet er ansvarligt træ rykket fra at være et nichemateriale til at være noget, der kobles til ESG, finansiering og overholdelse af bygningsreglementet. Mange bygherrer - offentlige, private og almene - ønsker ikke en særskilt politik for indkøb af træ, men vil hellere dokumentere ansvarlig sourcing gennem; den offentlige indkøbsvejledning, DGNB, Svanemærket og lignende. Det er et tegn på, at branchen er blevet mere moden, men det stiller også store krav til dokumentation og verifikation i fremtiden. 

For det tredje ser vi, at biodiversitet fylder mere i diskussionen om materialernes oprindelse. Byggebranchen mangler pt. et robust datagrundlag for off-site biodiversitet, der kan understøtte beslutninger i byggeprocessens indledende faser og vurdere hvor meget skade på biodiversiteten et givet byggeri forårsager. I en FSC- certificeret skov kan man gennem FSC’s økosystemtjenestecertificering Verified Impact lave naturforbedrende indsatser, der giver trejdepartskontrolleret, målbar dokumentation for positive effekter på skovens økosystemer, såsom biodiversitet. Så det er ikke længere et spørgsmål om at byggeriet skal gøre mindst mulig skade, ambitionen kan være at gøre en positiv forskel på biodiversiteten, dér hvor man sourcer. 

Men udfordringerne er stadig betydelige 

Ansvarlighed sker ikke af sig selv i værdikæden. Det kræver en dedikeret indsats i alle dele af byggeriet. Indkøb er der, hvor ansvarlighed bliver operationaliseret, men alle dele af værdikæden har et ansvar. Det kræver, at hele systemet er gearet til at arbejde med ansvarligt træ. At der står FSC-certificeret træ i et udbud, er ikke nødvendigvis det samme som, at man får leveret FSC-certificerede byggematerialer på byggepladsen. Krav uden opfølgning er ikke styring. Det er ønsketænkning. 

Mange læner sig op ad den offentlige indkøbsvejledning, som ikke er revideret siden 2014 efter høringsprocessen i 2020 gik i stå. Det er et problem. Aldrig har det været vigtigere at sikre, at det træ, vi bruger i Danmark, har en ansvarlig oprindelse. Vi har brug for en opdateret vejledning, som forholder sig til hvor branchen står i dag og giver indkøbere flere redskaber og incitamenter til at sikre ansvarlig brug af træ, f.eks. gennem cirkulære løsninger. 

Og så er der de helt praktiske barrierer ved at arbejde med et materiale, som har ligget på hylden i mange år. Vi skal aflære flere generationers måde at bygge på og genopfinde de gamle håndværkstraditioner. Noget de unge udførende også kalder på. Se bare Lærlinge for Bæredygtigheds manifest Bevaringsværdig Byggebranche om en nødvendig ny byggekultur i Danmark (https://www.lærlingeforbæredygtighed.dk/bevaringsvrdig-byggebranche). 

Så selvom interessen stiger og store dele af branchen tager de ‘nye’, ‘gamle’ materialer ind med entreprenørskab og nysgerrighed, så følger lovgivning og reguleringerne ikke med, og alt for ofte bliver processer forhalet af ikke-opdaterede regler omkring brand, lyd og fugt. 

Hvad skal der ske nu? 

Vi skal holde op med at tale, som om mere træ automatisk er lig med bedre byggeri. Mere træ kan være en vigtig del af løsningen, men kun hvis det anvendes ansvarligt og følges til dørs af krav til ansvarlig skovdrift, sporbarhed og dokumentation. 

Vi skal sørge for at de styringsredskaber, branchen faktisk lytter til: den offentlige indkøbsvejledning, DGNB, Svanen, ESG-værktøjer, LCA-byg og bygningsreglementet er skarpe og præcise, når det kommer til at dokumentere ansvarligt træ – det bliver gradvist vigtigere jo mere biobaseret byggeri, der kommer i fremtiden. 

Og så skal vi blive bedre til at se biodiversitet, klima og cirkularitet som sammenhængende dagsordener. Det er præcis den kobling, byggebranchen har brug for nu, så vi ikke arbejder i siloer. 

Byggebranchen har rykket sig. Det skal vi anerkende. Men den næste fase bliver den afgørende: om vi gør ansvarligt træ til en integreret del af byggeriets standarder, indkøb og dokumentation, eller om vi nøjes med at kalde træ grønt og håbe på det bedste.