FSC tilbyder et gratis arrangement om brug af bæredygtigt træ i byggeri for entreprenører, arkitekter og rådgivere i byggebranchen. Arrangementet ”Bæredygtigt træ i dit byggeri – hvordan og hvorfor?” afholdes torsdag d. 5. november i forbindelse med Grøn Indkøbsuge. Formålet er at videregive viden om bæredygtigt træ i en tid, hvor der i stadig stigende grad stilles krav til bæredygtighed i byggeprojekter.
