
Klagevejledning
Hvis du vil klage over FSC-systemet, FSC-netværket (herunder et FSC-kontor og FSC International), certificeringsorganer eller FSC’s akkrediteringsorgan Assurance Services International (ASI), skal du udfylde formularen via dette link.
Under "Specific Inquiries" har du mulighed for at specificere, hvad din klager vedrører. Du kan eksempelvis vælge
- "Certification Process", hvis klagen vedrører en certificeringsproces (udstedelse, suspendering eller terminering af certifikater samt klager over certificeringsorganers evalueringer/beslutninger).
- "Standards Or Processes", hvis klagen vedrører en af FSC's standarder.
- "In The Forest Or Supply Chain", hvis klagen vedrører noget i en skov eller i leverandørkæden (f.eks. en klage over en virksomheds overholdelse af Policy for Association).
- "With an FSC Decision", hvis klagen vedrører en beslutning, som FSC har taget.
Du kan også klage over et certificeringsorgans beslutninger og evalueringer i forbindelse med udstedelse, suspendering eller terminering af et certifikat ved at kontakte dem direkte, og FSC anbefaler altid dette som det første skridt. Du kan se alle FSC-akkrediterede certificeringsorganer i FSC-databasen info.fsc.org og her. Klager vedrørende certificeringsorganer håndteres af FSC’s akkrediteringsorgan Assurance Services International (ASI).
Hvis du vil klage over en certificeret virksomhed eller skovejendom, skal du tage fat i det certificeringsorgan, der har udstedt certifikatet til den, du ønsker at klage over.
I FSC-databasen info.fsc.org kan du søge på virksomhedens navn og finde dens certifikat. Her vil der fremgå en FSC-certifikatkode (for skovejendomme XXX-FM/COC-000000 og for virksomheder XXX-COC-000000). Bogstavkombinationen før "FM/COC" og ”COC” er en forkortelse af certificeringsorganet. Gennem bogstavkombinationen kan du identificere certificeringsorganet og finde deres kontaktoplysninger via listen, som er tilgængelig i FSC-databasen og her.
FSC anbefaler, at man i første omgang går til virksomheden / skovejendommen, man ønsker at klage over, og at klagen håndteres af parterne. Virksomheder og skovejendomme med FSC-certifikat har en fast procedure for håndtering af klager, som de skal følge.
Vil man klage over et certificeringsorgans håndtering af en klage, kan det gøres her.
Vil du informere FSC om varemærkemisbrug?
Har du mistanke om misbrug af FSC's varemærker? Har du dokumentation for det?
I begge tilfælde hører vi meget gerne fra dig. FSC-varemærkerne er registrerede varemærker, som man enten skal have varemærkelicens eller certificering til at bruge. Det er altafgørende for FSC-brandets høje troværdighed, at varemærkerne bruges efter reglerne, og vi tager varemærkemisbrug meget alvorligt.
Vi er derfor interesseret i at høre fra dig, hvis du har mistanke om, at FSC-varemærkerne bruges forkert eller helt uden tilladelse, og i særdeleshed, hvis du har dokumentation for det.
Kontakt os venligst med konkrete oplysninger ved at sende en mail til fsclogo@dk.fsc.org. Du kan også ringe til sekretariatet på 8870 9518. Vi sørger naturligvis for, at din henvendelse håndteres anonymt.
Sådan tjekker du et FSC-certifikat og en FSC-licenshaver
Du kan til enhver tid tjekke, om et FSC-certifikat eller en FSC-licens er gyldigt i FSC-databasen info.fsc.org.
FSC-certificerede virksomheder har også en licenskode, som har formlen FSC®-C000000. Uanset om FSC-mærket og -logoet anvendes på et produkt eller i markedsføring, vil licenskoden fremgå, og den kan slås op i databasen.
Virksomheder med en varemærkelicens har en licenskode, som har formlen FSC®-N000000. Virksomheder med en varemærkelicens har udelukkende ret til at anvende FSC’s varemærker i markedsføring og kommunikation, hvor deres kode skal fremgå, og koden kan også slås op i FSC-databasen.
Mere information




