Onsdag den 16. september 2015 afholder FSC Danmark konferencen RESPONSI:BUILD. Konferencen handler om bæredygtighed og samfundsansvar i byggebranchen og om træs rolle i den forbindelse.
Tim Rayden, som er teknisk rådgiver hos Wildlife Conservation Society (WSC), er ekspert på områder såsom skovcertificering og tømmerhandel. Han arbejder i Congo-bassinet, som er den næststørste regnskov på jorden, og ser dagligt FSC’s positive indvirkning.
For den administrerende direktør i Thermocell, Kenneth Klausen, spiller FSC en betydelig rolle for virksomheden. Deres mål er at ramme den del af befolkningen, som også tænker i sociale og miljøvenlige baner og dermed tager hensyn til de kommende generationer.