FSC International har fået et nyt medlem i familien. FSC Polen er netop blevet godkendt som nyt nationalt initiativ til at varetage FSCs interesser i Polen. Med over 400 FSC-certificerede virksomheder og 4,5 millioner hektar FSC-skov er Polen en af Europas største aktører på markedet for bæredygtige træ- og papirprodukter.
En ny undersøgelse af markedet for FSC-certificerede haveprodukter i EU viser, at efterspørgslen efter FSC-mærkede haveprodukter er stigende. Det vurderes faktisk, at efterspørgslen efter FSC-certificerede haveprodukter med tiden vil overhale efterspørgslen efter ikke-certificerede haveprodukter. Noget tyder altså på, at forbrugerne for alvor tager FSCs budskab om beskyttelse af skove og mennesker med i overvejelserne, når de køber ind til haven.