Coca Cola Enterprises har i sin seneste rapport ”Corporate Responsibility & Sustainability Report 2014/2015” forpligtet sig til, at alt deres pap og emballage skal være FSC-certificeret inden udgangen af 2015.
NGO’en Fern offentliggjorde i august rapporten ”Playing with Fire”. Rapporten fremhæver, at trækul, som er importeret fra blandt andet det afrikanske land Namibia, ofte stammer fra træ, der er fældet illegalt under ringe arbejdsforhold og uden hensyntagen til de miljømæssige konsekvenser.
NGO’en Singapore Environment Council (SEC) har til formål at påvirke indsatsen i forhold til bæredygtighed og miljø i Singapore. SEC strammer nu kriterierne i forbindelse med tildelingen af Singapore Green Label til papirprodukter ved at stille krav om FSC-certificering.