Ligegyldigt hvilken branche så er vi der
Fibre fra skove bruges i ufatteligt mange forskellige brancher – lige fra papir og trykkeri til byggeri, møbler, tekstiler og gummi. Og så er der alt det offentlige og professionelle indkøb, som spreder sig på tværs. Derfor arbejder vi aktivt med at holde os orienteret i, hvad der rør sig lokalt og globalt.
Forsyningskæder er indbyrdes afhængige af hinanden. En certificering af en skov i Indonesien kan betyde, at en gulvproducent får det træ, den har sukket efter, men også at havemøbelproducenten pludselig kan få den rattan, den har brug for. Tabet af et certifikat i Polen kan betyde, at den danske møbelproduktion pludselig bliver sat under pres. Derfor bruger vi stor energi på at kende vores medlemmers virkelighed og løse supplyknuder.
Vi kan naturligvis ikke være lige meget til stede i alle brancher på alle tidspunkter. Så vi vurderer hele tiden, hvor vores kræfter er bedst brugt strategisk for størst mulig effekt. Både for vores medlemmer, for vores samarbejdspartnere og for skovene. Vi sætter oftest ind der, hvor vi kan se, at vi kan samle partnere om bordet og rykke et marked indenfor et år eller to.
Se mere om vores fokusområder her:
Vi kender vores medlemmer - og det gør hele forskellen!
Rigtig mange af vores medlemmer har numrene til vores team kodet ind i deres telefon, og det er vi stolte af!
Vi gør en dyd ud af at kende vores medlemmer, kende deres organisations setup og de udfordringer, de prøver at løse, og vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem videre.
Vi oplever også, at vores samtaler med medlemmer ofte rækker langt ud over konkrete spørgsmål til FSC-systemet. Derfor kan vi nu også tilbyde medlemmer adgang til vores populære netværk. Her er der plads til at dykke ned i emner som politiske processer, implementering af nye krav, trends indenfor ansvarligt forbrug og alt muligt andet. Og det bedste af det hele er, at vi kan gøre det i brede grupper på tværs af brancher og fag.
Er du blevet nysgerrig og vil gerne høre mere om medlemskab for din organisation, så læs mere om medlemskab.
Forskellige baggrunde, samme passion
Teamet på sekretariatet i Aarhus er en blandet flok. Vi har alle forskellige faglige baggrunde inden for kommunikation, formidling, miljø, skov og certificering, men vi deler den samme passion: Nemlig at bidrage til beskyttelsen af verdens skove og de mennesker og dyr, som er afhængige af dem.
Og så elsker vi vores arbejde! Så meget, at vores gennemsnitlige ansættelsestid i FSC ligger langt over gennemsnittet for danske – og globale virksomheder.
Mere information
Vi arbejder hver dag på mange fronter for at udbrede kendskabet til FSC-mærket i Danmark og øge markedsandelen af FSC-certificerede produkter. Vi har en række fokusområder, hvor vi gennem projekter, netværk og oplysning sætter FSC og ansvarlig brug af verdens skove på dagsordenen. Vi arbejder bl. a. med den offentlige sektor, dansk skovbrug, NGO'er og alle brancher, der bruger træ, papir og andre skovbaserede materialer.
Ligesom resten af FSC organisationen har FSC Danmark en bestyrelse med repræsentanter for sociale, miljømæssige og økonomiske interessenter.
Her på siden kan du se, hvem de er, og hvorfor de har engageret sig i FSC og FSC Danmark
Du kan desuden læse referater af bestyrelsesmøder og andre organisatoriske dokumenter her.
Tak for din interesse i at søge et job hos FSC Danmark!
Lige nu har vi to ledige stillinger:
Bogholder og administrator
Læs hele stillingsopslaget og ansøg her
Varemærkeassistent
Læs hele stililngsopslaget og ansøg her
Sidst opdateret november 2024.
Ansvarlig for indholdet på dette websted:
FSC Danmark (Danish Council for Sustainable Forestry)
Juridisk repræsenteret af:
Direktør, Søren Dürr Grue
Registreret adresse:
Ryesgade 9B, 2. tv.
8000 Aarhus C
E-mail: hej@dk.fsc.org
CVR-nummer: 27 58 09 12
Intet certificeringssystem er perfekt, og vi tager klager og misbrug af FSC-varemærket meget alvorligt. Her på siden kan du læse, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil indsende en klage eller rapportere misbrug af vores varemærker.
Har du brug for hjælp, så kontakt gerne FSC Danmark.
På denne side finder du de væsentligste dokumenter og indslag fra FSC Danmarks foreningsaktiviteter såsom bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og årsmøder. Er der dokumenter, du ikke kan finde, eller er du interesseret i referater af bestyrelsesmøder fra tidligere år, så kontakt sekretariatet.
FSC Danmark er det officielle danske kontor for Forest Stewardship Council (FSC).
Vores fornemmeste rolle er at bidrage til, at flere skove i verden FSC-certificeres og drives mere ansvarligt. Det gør vi ved at øge efterspørgslen på FSC-certificerede produkter på tværs af alle brancher og gøre vores for, at FSC har værdi for erhvervslivet, lokalsamfund og skovene.
Vi samarbejder med en bred vifte af interessenter, som omfatter virksomheder, miljøorganisationer, sociale organisationer, skovsektoren, det offentlige indkøb, uddannelsesinstitutioner og de danske forbrugere.