FSC i tal og på kort

Målt antallet af certifikater, certificerede virksomheder og licenser er FSC det største certificeringssystem til ansvarlig skovforvaltning og handel med produkter af ansvarligt træ og andre skovbaserede materialer.

På denne side har vi samlet alle nøgletal på FSC's udbredelse i skovene og blandt de mange leverandørkæder for træ- og skovbaserede materialer. Du kan blandet andet se, hvor mange virksomheder, der er certificeret internationalt og i Danmark, hvor mange hektar skov som er FSC-certificeret og meget andet.

Sidst opdateret: 30. oktober 2023

FSC på tal og kort

FSC i globale tal

  • 159 mio. ha FSC-certificeret skov (skove over hele verden og i alle verdensdele, hvor der findes skov. Det FSC-certificerede område svarer til ca. 51 gange Danmarks størrelse).
  • 1.709 FSC-skovcertifikater i 81 lande (skovejere som lever op til FSC's krav til ansvarlig skovforvaltning).
  • 57.610 FSC-sporbarhedscertifikater i 131 lande (virksomheder, som f.eks. producenter og handelsvirksomheder, som sælger FSC-certificerede og FSC-mærkede produkter lavet af træ fra certificerede skove og andre ansvarlige kilder).
  • 89.103 FSC-sporbarhedscertificerede enheder (inkluderer medlemmer af gruppecertifikater (individuelle virksomheder), medlemmer af multisite-certifikater (typisk forskellige virksomheder under samme ejerskab og certifikat) og deres certificerede salgs-, produktions- eller lagerenheder).
  • 1.709 FSC-varemærkelicenser i 61 lande (typisk butikker og webshops, der aktivt promoverer FSC-mærkede produkter med FSC's varemærker).
  • 336 projektcertifikater (typisk bygninger eller andre projekter, der er FSC-certificerede, og opført med en andel FSC-certificerede byggematerialer.
  • 49 økosystemtjeneste-certifikater med særlig positiv effekt på økosystemtjenester (skovejere, der udover FSC-certificeringen af skovdriften, gør noget særligt for at bevare eller genoprette værdifulde økosystemtjenester i skoven og kontrolleres for det).

FSC-skove på kort

FSC-skove på digitalt kort

FSC har et GIS-kort, der viser, hvor de FSC-certificerede skove er i de enkelte lande. Kortet er baseret på frivillig data, og ca. 60% af de certificerede skove er på kortet. FSC arbejder på at øge tallet i samarbejde med de certificerede skovejere.

FSC i danske tal

  • 395 FSC-sporbarhedscertifikater, som omfatter 1139 FSC-certificerede virksomheder og deres enheder (virksomheder, som f.eks. producenter og handelsvirksomheder, som sælger FSC-certificerede og FSC-mærkede produkter lavet af træ fra certificerede skove og andre ansvarlige kilder).
  • 4 FSC-sporbarhedsgruppecertifikater (som virksomheder kan blive optaget i og dermed opnå certificering, hvis de lever op til optagelseskravene).
  • 85 FSC-varemærkelicenser (typisk butikker og webshops, der aktivt promoverer FSC-mærkede produkter med FSC's varemærker, men også virksomheder der bruger FSC-mærkede produkter).
  • 5 FSC-skovcertifikater, der omfatter 28 skovejendomme (f.eks. Naturstyrelsens skove over hele landet, som er certificeret under ét certifikat).
  • 3 skovgruppecertifikater (som de fleste danske skovejendomme kan blive optaget i og dermed opnå FSC-skovcertificering).
  • Samlet dansk FSC-areal på 229.950 ha (inkl. et lysåbent areal på ca. 87.000 ha, som er inkluderet i Naturstyrelsens FSC-skovcertifikat. Andre certificeringsordninger viser kun tal inkl. det lysåbne areal - et areal hvor der ikke vokser træer).
  • 5 projektcertifikater (bygherrer som har fået certificeret et bygge-, anlægs- eller renoveringsprojekt, eller byggefirmaer som laver FSC-projektbyggerier).
  • 67 % af danskerne genkender FSC-mærket.