Strategi 1

“FSC træder ind i sit 22. år og vi er nødt til at være ambitiøse med vores visioner. Både vores medlemmer og vores mere end 30.000 certificerede virksomheder har allerede valgt at arbejde sammen med FSC for at passe på klodens skove. Men FSC er et markedsredskab og vi kan kun opnå vores mål, hvis en stor nok del af markedet arbejder i samme retning. Ved at satse på 20 procent markedsandel vælger vi at tage en lederrolle, når det kommer til at flytte den globale skov-trend mod bæredygtig brug, beskyttelse, genoprettelse og respekt for alle” siger FSCs internationale generalsekretær Kim Carstensen.

Den strategiske plan er udviklet gennem konsensus i FSCs internationale bestyrelse og er baseret på bred konsultation af FSC ansatte, medlemmer og andre interessenter.

”Selvom bestyrelsen var den primære drivkraft bag denne kurs, kommer mandatet til at udvikle strategien fra vores medlemmer. Jeg mener bestemt, at den endelige version af planen reflekterer aspirationerne og prioriteterne blandt alle de, som arbejder med FSC. Den bygger videre på vores unikke evne til at samle divergerende grupper og skitserer de skridt vi vil tage for at flytte markedet mod bæredygtig skovdrift.” fortæller Kim Carstensen.

Den nye FSC Global Strategic Plan 2015-2020 lægger vægt på øget certificering i tropiske lande og på at give en stemme til dem, der bliver påvirket mest, hvis skove bruges ubæredygtigt – indfødte folk, arbejdere, lokalsamfund, kvinder og mindre skovejere – samtidig med at vi skal tage hånd om de behov vores nuværende certificerede virksomheder har.

Strategi 2

“De tre strategier som udgør den strategiske plan, sætter fokus på tre kerneområder: 1) Strømlining af FSC standarderne, 2) At øge værdien af FSC på markedet, 3) Den transformation af FSC, som er nødvendig for succes i disse to kerneområder. Vi ser frem til at arbejde med alle vores interessenter og skabe mange nye alliancer over de næste fem år, for at føre den nye strategi ud i livet.” afslutter Kim Carstensen.

Læs den fulde strategi her.