Åbent brev til offentlige organisationer fra FSC Danmark

Under overskriften "Bidrager jeres kontormøbler eller byggematerialer positivt til FN’s Verdensmål?" opfordrer FSC Danmark kommuner, regioner og andre offentlige organisationer til at sætte fokus på indkøb af dokumenterbart bæredygtigt træ og papir. Det gælder både deres interne forbrug af eksempelvis emballage, kontorartikler og tryksager og byggematerialer i anlægs-, renoverings- og byggeprojekter – OG alt derimellem.

Samtidig gør FSC Danmark opmærksom på, at de offentlige organisationer har mulighed for at bidrage til en række af FN's Verdensmål som mål 15 ”Livet på land" og mål 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" ved at bruge produkter af ansvarligt træ og papir. Dette kan blandt andet gøres gennem indkøb af FSC-certificerede produkter.

Budskabet går ud til alle i de offentlige organisationer fra borgmesteren og byrådspolitikere til indkøbschefer og miljømedarbejdere, og FSC Danmark stiller sig til rådighed for hjælp og sparring.

Læs det åbne brev i sin fulde længde herunder.

FSC_newsentry_1557254927_file.pdf
PDF, Størrelse: 538.03KB