FSC Danmarks formand Thomas Isaksen bød tirsdag den 12. maj de fremmødte velkommen til FSC Danmarks generalforsamling og temadag. Herefter fortalte STARKs administrerende direktør, Søren Olesen, om byggemarkedskædens holdning til bæredygtigt træ og samarbejdet med FSC Danmark.
Dagen startede ud med afholdelse af generalforsamlingen. Resten af dagen stod på temadag med fokus på ”Et stærkere, bedre og mere fleksibelt FSC”.
Bestyrelsen efter generalforsamlingen
Generalforsamlingen indeholdt blandt andet valg til bestyrelsen. FSC Danmarks bestyrelse ser nu således ud:
Økonomisk kammer:
- Thomas K. Isaksen (Pressens Fællesindkøb)
- Carsten Bøg (Grafisk Arbejdsgiverforening) (genvalgt)
- Hans Lindekilde (Trip Trap - Skagerak)
- Mona Gøtske (Kebony Danmark A/S) (genvalgt)
- Peter K. Kristensen (DONG ENERGI) (nyvalgt)
Miljøkammer:
- Stefan Steen Jensen (Verdens Skove) (nyvalgt)
- Maj Manczak (WWF Verdensnaturfonden)
- Henrik Wejdling (Dansk Ornitologisk Forening)
Jakob Ryding fra Verdens Skove valgte ikke at genopstille. FSC Danmark takker Jakob for hans store indsats de sidste mange år. Lars Herschend fra Södra Timber genopstillede, men blev ikke valgt ind. Der skal også lyde en stor tak til Lars for hans arbejde i bestyrelsen det sidste år.
Når referatet af generalforsamlingen er godkendt, kan det findes på fsc.dk/referat under ”2015”.
Temadag: Femårig strategi
Efter generalforsamlingen afholdt FSC Danmark en temadag for alle interesserede i FSC og FSC Danmarks arbejde. Temadagen havde fokus på FSC Danmarks næste fem års arbejde og cirka 50 deltagere fra forskellige brancher, virksomheder og miljøorganisationer deltog.
Efter en præsentation af den nye internationale FSC-strategi blev deltagerne inddelt i syv grupper efter brancher, hvor de sammen diskuterede, hvad FSC Danmark skal fokusere på i netop deres branche og generelt de næste fem år.
”Det var fantastisk at se så mange forskellige virksomheder og organisationer engagere sig i grupperne og komme med gode inputs til strategiudviklingen. Det bekræfter os i, at der er stor opbakning til FSC og til at gøre FSC endnu bedre,” siger sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm.
De mange inputs til blive brugt som baggrund for udvikling af FSC Danmarks nye femårsstrategi, som bestyrelsen og sekretariatet kaster sig over de næste måneder.
