Ny FSC-CoC-standard

Den 8. december 2020 trak FSC International FSC-ADVICE-40-004-19 tilbage, så det ikke gælder for FSC-certificerede virksomheder alligevel. FSC advice notes er tillæg til FSC's certificeringsstandarder, som kan indeholde nye krav eller præcisere eksisterende. Med få undtagelser krævede FSC-ADVICE-40-004-19, at alle FSC-certificerede virksomheder skal oplyse, hvilke træarter der indgår i deres FSC-certificerede produkter, uanset om det er træ eller papirprodukter.

Tillægget havde til formål at adressere specifikke integritetsrisici forbundet med træartsinformationer i FSC-systemet. FSC vil etablere en arbejdsgruppe, der på ny skal undersøge, hvordan informationer om træarter håndteres, indsamles og anvendes, og hvordan de kan integreres bedre i FSC-databasen og nye teknologiske løsninger. Tillægget kan blive optimeret og indføres igen med andet indhold senere.

Træarter skal oplyses, hvis de kendetegner et produkt
Det er stadig et krav, at FSC-certificerede virksomheder skal liste de træarter, der indgår i deres FSC-certificerede produkter, i deres FSC-produktgruppeliste, hvis træarterne kendetegner produkterne i henhold til FSC's standard for sporbarhedscertificering (FSC-STD-40-004):

7.3 Organisationen skal føre en ajourført liste over produktgrupper, der for hver gruppe specificerer:
...
...
c) træarter (herunder videnskabelige og almindelige betegnelser), hvis information om træarten er afgørende for produktets karakteristika.


7.3 The organization shall maintain an up-to-date list of product groups specifying for each:
...
...
c. the species (including scientific and common names), where the species information designates the product characteristics.