Brænde fører til illegal skovrydning
Ifølge uafhængige organisationer overholder op til 40% af de virksomheder, der arbejder med skovfældning i det nordlige Argentina, ikke basale rettigheder over for deres medarbejdere. Officielle statistikker viser også, at over 1 million hektar skov i dette område er blevet ryddet på 4 år. Grunden til denne massive skovrydning er, at de nordargentinske skove producerer hårdttræ, der bruges til det meget efterspurgte optændingsbrænde.
Ifølge det argentinske Ministerium for Miljø og Bæredygtig Udvikling producerer Argentina hvert år 3,5 – 5 millioner m3 brænde. Hvis man tæller den ulovlige produktion med, ville disse tal sikkert være endnu højere.
Bøffer med god samvittighed
FSC Argentina har nu lanceret en kampagne imod denne ulovlige udnyttelse af de argentinske skove og de, der arbejder i dem, der skal gøre de argentinske forbrugere opmærksomme på det positive valg de kan foretage. Ved at kigge efter FSC-logoet, når de køber optændingsbrænde og briketter, kan de nu nyde deres bøffer med god samvittighed.
”Det nye FSC-certificerede optændingsbrænde udbydes adskillelige steder i Argentina, så produktet er allerede tilgængeligt for forbrugerne. Ved at købe den FSC-certificerede variant, kan de argentinske forbrugere hjælpe med til, at illegal skovrydning ophører. Når folk indser, at de aktivt kan spille en rolle i kampen mod skovrydning ved at købe denne type optænding, er jeg sikker på de vil gøre det”, siger Ariel Zorrilla, repræsentant for Rainforest Alliance i Argentina.
Det at grille er en gammel og stolt tradition i Latinamerika og USA, så hvis projektet med de FSC-certificerede optændingsprodukter lykkes og bliver en succes, kan det på sigt give et styrket kendskab til FSC-certificerede træprodukter overalt i det amerikanske kontinent.
Kilde: NEPCon
