 
ASI suspenderede tidligere på året SGS HK, da certificeringsfirmaet ikke havde formået at få rettet op på nogle større afvigelser i forhold til FSC's standard for certificeringsfirmaer. Suspenderingen gjaldt alle certificeringsfirmaets markeder, hvilket omfatter Kina, Hong Kong, Marcau, Taiwan, Japan, Vietnam og Sydkorea. Siden 26. marts har SGS HK derfor ikke kunnet udstede nye FSC-CoC-certifikater eller underskrive certificeringskontrakter med virksomheder. Suspenderingen har ikke haft nogen konsekvenser for eksisterende certifikatholdere.
SGS HK har nu fået rettet op på de forskellige afvigelser, og ASI har derfor ophævet suspenderingen, så det Hong Kong-baserede certificeringsfirma igen kan udstede nye certifikater. SGS HK er det største certificeringsfirma i Asien.
Læs mere her.
Kilde: FSC International

