
”Vores kunder er optagede af, at vi kan garantere træets oprindelse. Når vi ser på de ti største projekter, hvor Duba-B8 er blevet udvalgt som hovedleverandør, har evnen til at dokumentere bæredygtighed, ikke bare når det gælder materialerne, men i hele værdikæden, været et afgørende parameter for kundens valg af leverandør i otte ud af ti tilfælde,” siger han.
FSC-mærket er en styrke i krisetider
Duba-B8 er ikke ene om at vælge FSC-certificeringen til i krisetider. FSC ordningen har ikke oplevet tilbagegang i løbet af de sidste par år, tværtimod har flere og flere virksomheder vist interesse for certificeringen.
”Hos FSC Danmark oplever vi også, at virksomhederne under krisen vælger FSC-ordningen til. Mange ser, som Duba-B8, FSC-certificeringen som en oplagt måde at differentiere sig fra konkurrenterne på, hvor man er sikret bæredygtighed oprindelse og sporbarhed helt tilbage til skoven,” siger Morten Hadsund Brodde fra FSC Danmark.
Duba-B8
Som den eneste danske kontormøbelproducent er Duba-B8 certificeret efter FSC- og PEFC-standarderne. I fjerde kvartal 2011 nåede Duba-B8 en vigtig milepæl, da 90 pct. af virksomhedens råvarer og komponenter i træproduktionen var af certificeret og sporbart materiale.
Kilde: Duba-B8