FSC-logoet

FSC er fast besluttet på fortsat at støtte ukrainske certifikatindehavere så vidt muligt, og vil derfor tillade certificeringsorganer – de uafhængige auditorer af FSC-certificerede virksomheder – at fortsætte deres arbejde i områder, der ikke er ramt af krig, for eksempel gennem fjern-/skrivebordsaudits og forlængelse af tiden mellem audits til over et år, hvis det er nødvendigt.

Samtidig skal FSC fortsat beskytte FSC-systemets integritet. I de invaderede regioner i Ukraine kan national lovgivning ikke håndhæves, og det er ikke sikkert for auditorerne at udføre deres arbejde. Disse faktorer øger dramatisk risikoen for, at skove ikke forvaltes i overensstemmelse med FSC’s standarder, og derfor har FSC intet andet valg end at kræve suspendering af de relevante certifikater. Suspenderingen træder i kraft 30 dage fra i dag (dvs. 4. maj 2022).

FSC har arbejdet tæt sammen med kolleger baseret i Ukraine for at give så klar vejledning som muligt om, hvor de væbnede konfliktzoner er. Dette er ikke simpelt i betragtning af krigens uforudsigelighed, og FSC anmoder certificeringsorganer, certifikatindehavere og andre interessenter om at foretage denne vurdering efter bedste evne. Til dette formål har FSC identificeret tre kategorier af informationskilder vedrørende identificeringen af områder i konfliktzoner:

  1. Offentlige kilder***
  2. Ukraines statslige organ for skovressourcer (for statsejede skove)
  3. Direkte fra lokale myndigheder i Ukraine.

Certifikatindehavere, der importerer FSC-materiale fra Ukraine, er forpligtet til at ændre deres forsyningskæde-due diligence for at undgå indkøb fra zoner med væbnet konflikt.

For mere specifik information, læs FSC's samling af undtagelser og fortolkninger og denne nyhed relateret til Ukraine.

*** *Kilder inkluderer, men er ikke begrænset til:
Ukraines statslige organ for skovressourcer - https://forest.gov.ua/
Ukraines statslige beredskab - https://dsns.gov.ua/
Ukraines forsvarsministerium - https://www.mil.gov.ua/
Ministeriet for miljøbeskyttelse og naturressourcer i Ukraine - https://mepr.gov.ua/
State Bureau of Investigation - https://dbr.gov.ua/
Ukraines sikkerhedstjeneste - https://ssu.gov.ua/
Ukraines væbnede styrker - https://www.zsu.gov.ua/
Liveuamap - https://liveuamap.com/
Nationalt politi - https://www.npu.gov.ua/
Ukraines statslige grænsevagt - https://dpsu.gov.ua

Ovenstående er baseret på en oversættelse af FSC Internationals engelske meddelelse fra 4. april 2022.