"Midt i politikernes iver for at reducere CO2-udledningen og blive mindre afhængig af andre landes energiforsyning virker det, som om de fleste har glemt mulighederne for at binde og lagre CO2 i træbyggeri og træprodukter", siger Henrik Thorlacius-Ussing, formand for Træets Arbejdsgiverforening og fortsætter:
"Træ er nemlig CO2-neutralt: Den CO2, der udledes til atmosfæren, når træet brændes af, svarer til den CO2, der optages, mens træet vokser. Men hvis træet i stedet anvendes til produkter, fjerner vi kulstof fra atmosfæren, og det bindes i huse, møbler, køkkener m.m. På den måde kan vi gå fra CO2-neutral til CO2-positiv".
Danmark halter bagefter
"Både Finland, Sverige og Norge har for længst defineret klare mål for, hvordan brugen af træ skal indgå i landets samlede miljøregnskab. Men Danmark mangler stadigvæk en national strategi for dyrkning og anvendelse af træ. En strategi der kan sikre os alle en miljøbevidst fremtid, hvor træ bliver brugt til industrielt fremstillede produkter og indgår som en samfundsøkonomisk ansvarlig og bæredygtig råvare", siger Flemming Andersen, industrigruppeformand, TIB.
Allerede i dag er mere end 600 virksomheder i træ- og møbelindustrien beskæftiget med industriel forarbejdning af træ: Byggeri, design, møbler, håndtering af affaldstræ osv. I alt 32.000 arbejdspladser, der er med til at gøre produktion og bearbejdning af træ til et vigtigt eksporterhverv.
Men træ er ikke kun vigtig for beskæftigelsen og eksporten. Træ er også et miljø- og klimavenligt alternativ, fordi træ er en del af CO2-løsningen og ikke en del af problemet.
Nåletræ fremfor løvtræ
Ser man på CO2-lagringen, optager nåletræ mere end 2 gange så meget CO2 pr. år som de mere langsomt voksende løvtræsarter. Tænker man miljø, CO2-lagring og samfundsøkonomi, bør nåletræ derfor have en mere fremtrædende rolle, end det er tilfældet i dag.
"Derfor er det overraskende, at hovedparten af den nye skov, der bliver anlagt i Danmark i dag, er løvtræsskove, ligesom der samtidig er stor fokus på at omlægge eksisterende nåletræsskov til løvtræ. Vi ser gerne, at de danske skoves udbud af træ passer til efterspørgslen fra industrien og energisektoren. Jeg undrer mig over, at statsskovene holder fast i løvtræet, når både vi og energisektoren efterspørger nåletræ", siger Henrik Thorlacius-Ussing.
Stadigvæk masser af naturoplevelser
Løvskove har åbenlyse naturmæssige og kulturmæssige værdier – men skal der skabes økonomisk værdi og fjernes CO2 er det nåletræet, der skal gives mere plads til.
"Det udelukker ikke, at der samtidig bliver taget hensyn til landskabspleje og naturoplevelserne. Der er plads til os alle, men vi mangler en langsigtet national strategi for produktion og anvendelse af træ i Danmark", siger Flemming Andersen, industrigruppeformand, TIB.
Træ kan blive mangelvare
Ifølge Henrik Thorlacius-Ussing vil Europa i 2020 mangle 400 mio. m3 træ. Den danske hugst er ca. 2 mio. m3 pr. år. Manglen opstår på grund af den politiske satsning på biomasse og træindustriens efterspørgsel efter råvarer. Derfor efterlyser han en langsigtet strategi:
"Hvis vi ikke får en strategi for anvendelsen af vores råvaretræ, vil langt hovedparten af vores træ blive opkøbt af energisektoren og brændt af. Men den mængde træ, der holder én mand beskæftiget i energisektoren, kan give arbejde til 27 medarbejdere i træindustrien, viser beregninger på værdikæderne, når man bruger træ som brændsel og som råmateriale i den forarbejdende industri".
Han frygter, at den danske træforarbejdende industri forsvinder. Derfor opfordrer han til, at man brænder det brugte træ i stedet for det helt friske. På denne måde holdes der også længst muligt på CO2.
Kilde: Træets Arbejdsgiverforening