news

Det giver dig muligheden for at byde på de grønne produkter fra Home Green Home. Alt fra det 200 kvm store hus auktioneres væk til højestbydende.

Med julen for døren hvad kan så være bedre end at få en bæredygtig gave til en god pris?

Alle produkterne er doneret af deltagerne i Home Green Home, og alle midler, der kommer ind gennem auktionen, går ubeskåret til FSC Danmarks arbejde for bæredygtig brug af verdens skove.

> Læs mere om virksomhederne bag Home Green Home

Baggrunden er alle de mange lækre produkter fra projektet Home Green Home, hvor vi igennem 2009 har udstillet et 200 kvm stort hus bygget og indrettet udelukkende med bæredygtige materialer og produkter.

Alle disse produkter sættes nu til salg til højestbydende på Lauritz.com. Auktionen slutter d. 11. december - lige i tide til at nå at få julegaverne på plads.

Så hvad enten det er små gaver som cremer, børnetøj og køkkenudstyr eller store gaver som havemøbler, brændeovne og hårde hvidevarer, så kig forbi auktionen.

Se produkterne selv
Du har også muligheden for at se produkterne i Øksnehallen under messen Copenhagen Climate Exchange frem til d. 6. december.

Entreprisen for messen er 20 kr.