Mater

Designvirksomheden Mater vil inspirere og engagere forbrugere til at tage ansvar og tænke på miljøet. Alt hvad virksomheden designer og producerer skal ske ud fra en bæredygtig filosofi og, alle led i produktionsprocesserne skal leve op til skrappe etiske, sociale og miljømæssige krav. En FSC-certificering og et medlemskab hos FSC Danmark passer derfor godt ind i Maters bæredygtighedsstrategi. Henrik Marstrand, CEO og stifter af Mater, fortæller:

”Mater ses som en af de globale pionerer indenfor design og bæredygtighed. Vi søger konstant at udvikle os, også indenfor ansvarlig træproduktion, herunder anvendelsen af resttræ. Derfor er en fuld certificering det næste logiske træk for os.”

Lidenskab for træ og godt håndværk
Mater har en lidenskab for træ- og kvalitetsteksturer og samarbejder med mesterhåndværkere for at udforske både gamle og moderne teknikker. Lige fra trædrejning til de nyeste LED-teknikker. Men Mater vil ikke gå på kompromis med æstetik og bæredygtighed.

”Mærkning og ansvarlig brug af de materialer, vi arbejder med, har alle dage været et vigtigt omdrejningspunkt i Mater, der udover FSC har genbrug, affald, upcycling og CSR i alle produkter vi lancerer. Derfor var FSC det naturlige valg omkring træ, da vi i sin tid begyndte at producere i Europa. I dag er det et krav, at alt træ, vi producerer via vores produktionspartnere, er i FSC-certificeret træ”, siger Henrik Marstrand.

Virksomheden arbejder på at implementere bæredygtige forretningsprincipper for hele produktionskæden og kræver, at deres hurtigt voksende base af engagerede produktionspartnere er korrekt certificeret.

Om Mater
Designvirksomheden Mater blev etableret i 2006 og har siden haft fokus på at skabe tidsløse og smukke designs, der samtidig understøtter en etisk virksomhedsstrategi. Virksomheden leverer high-end møbler og belysning til både kommercielt og privat brug. Virksomheden udvikler sig hele tiden og eksporterer i dag til over 40 lande.

Læs mere om Mater på deres hjemmeside.