Vi har inviteret Miljøministeriet til at fortælle mere om trækravene i den nye indkøbsstrategi, så vi kan blive klogere på visionerne, virkemidlerne og tidsplanerne.
Derudover har vi inviteret engelske Efeca, som har hjulpet og stadig hjælper private virksomheder og offentlige bygherrer med at implementere ansvarlige indkøbsstrategier, og som varetager den britiske regerings Central Point of Expertise on Timber (CPET). CPET vejleder offentlige indkøbere og deres leverandører i, hvordan de overholder den britiske offentlige indkøbspolitik på træ, som kræver, at offentlige indkøb af træ- og træprodukter kommer fra lovlige og bæredygtige kilder. Efeca vil fortælle mere om, hvordan det så er gået i England og hvad indflydelsen på det private marked har været.
Sidst men ikke mindst kommer en af Englands førende entreprenørvirksomheder, der også er en aktiv spiller på det danske marked. De har konkret oplevet hvad bindende krav kom til at betyde på det engelske marked på godt og ondt – måske et kig i krystalkuglen for den danske byggebranches fremtid?
Program
16:00 - 16:10
Introduktion ved FSC Danmark
Oplæg om FSC Danmarks nye Danida-finansierede projekt, som har fokus på bæredygtighed i byggebranchen.
16:10 - 16:45
Det offentlige om den nye strategi
Christian Lundmark Jensen fra Miljøministeriet svarer på spørgsmål om trækravene i statens nye indkøbsstrategi, og hvad man forventer af bl.a. byggeriet i den forbindelse.
16:45 - 17:10
Hvad skete der i UK?
Oplæg ved direktøren Emily Fripp fra Efeca om indførslen af bindende krav i England og hvad de kom til at betyde - ikke bare på det offentlige men også på det private marked.
17:10 - 17:30
Hvad betød det for private virksomheder i UK?
Skanska, en af Englands førende entreprenørvirksomheder, vil dele erfaringer med bæredygtighedskrav på godt og ondt.
17:30 - 18:15
Pindemadder og netværk
Læs mere om arrangementet og programmet her, hvor du også kan tilmelde dig.
