Deltag i grønt pressekursus
FSC Danmark afholder et pressekursus i efteråret - og det er gratis for medlemmer. Kurset er tiltænkt de medarbejdere, der beskæftiger sig med kommunikationsopgaver i forbindelse med FSC eller med markedsføring af grønne produkter generelt. Pressekurset er et basiskursus, så medarbejdere uden kommunikationstræning kan sagtens deltage.
På kurset vil der være oplæg om forskellige discipliner inden for medieverdenen. Man kan fx få inspiration til, hvordan man skriver en succesfuld pressemeddelelse, der ikke bliver sorteret fra af journalisterne. Man kan også få tips til, hvordan man kan bruge de sociale medier til at sætte fokus på sin virksomhed, og man vil blive introduceret til krisekommunikation samt CSR.