FSC Green Goods

Målet med auktionen er at vise et bredt udsnit af FSC-certificerede produkter, og samtidig sætte fokus på bæredygtig brug af verdens skove. Overskuddet fra auktionen går til FSC Danmarks arbejde med at oplyse om FSC-mærket i Danmark og bestræbelserne på at gøre endnu flere virksomheder og forbrugere opmærksomme på FSC. Auktionen betyder, at vi kan lave flere aktiviteter i løbet af året og er derfor en rigtig stor hjælp for FSC Danmarks arbejde.

Deltag i auktionen
Ved at donere et eller flere produkter til auktionen kan din virksomhed deltage og være med til at hjælpe FSC Danmarks arbejde med at udbrede kendskabet til FSC-mærket. Til gengæld vil din virksomhed blive eksponeret her på fsc.dk, på Lauritz.com, de sociale medier samt i nyhedsbreve.

Læs mere om auktionen her.

Yderligere information og tilmelding kan ske til Camilla Andersen på camilla@fsc.dk eller på tlf.: 88 70 95 18.