
Gå til demonstrationen her. På denne side kan du også finde svar på de oftest stillede spørgsmål om OCP, tilmelde dig et webinar om OCP og give feedback til FSC International om det nye system.
Du kan finde en dansk præsentation af OCP her.
Du kan finde en engelsk præsentation af OCP her.
Informationsmøder om OCP
FSC Danmark holder informationsmøder om OCP d. 27. august kl. 13-15 i Aarhus (hos FSC Danmark) og d. 28. august kl. 13.30-15.30 i Købehavn (Natur-Energi / WWF, Kbh. NV). Her kan du blive introduceret til OCP-systemet og få mulighed for at stille spørgsmål til det. Skriv til morten@fsc.dk for tilmelding.
NB: Der er ikke flere pladser til informationsmødet d. 27. august i Aarhus, og derfor afholdes der endnu et møde i Aarhus tirsdag d. 3. september fra 10-12 OG 13-15, som du kan tilmelde dig.
Om Online Claims Platform
Formålet med platformen er at digitalisere dokumentationskravene inden for FSC-systemet. Dette vil mindske muligheden for at snyde med FSC-claims, når der handles certificerede produkter mellem virksomheder. Et FSC-claim forekommer, når man på en faktura bruger betegnelsen FSC MIX, FSC 100%, FSC Controlled Wood el. FSC Recycled for at markere, at et produkt er FSC-certificeret. Samtidig vil OCP lette nogle af arbejdsbyrderne ved at være FSC-certificeret (fx leverandørkontrol). Antallet af certificerede virksomheder og handlen med FSC er vokset kraftigt de seneste år, og indførslen af OCP er derfor afgørende for, at FSC kan bevare sin høje integritet og troværdighed.
FSC-certificerede virksomheder (også skovforvaltere/ejere med FM/CoC-certifikat) skal senest 1. januar 2015 tage FSC’s nye online system, OCP, i brug, mens virksomheder certificeret efter 1. januar 2014 skal bruge systemet fra certificeringsdatoen.
Overførsel af informationer om FSC-køb til OCP
Certificerede virksomheder vil få deres eget login til OCP-platformen, hvor de skal indtaste claims i forbindelse med køb (og/eller evt. salg) af FSC-certificerede materialer og håndtere leverandører. Når en leverandør har lavet et salg af et FSC-produkt til dig, og du har modtaget fakturaen, skal du indtaste oplysninger om købet i OCP. Der vil også være mulighed for, at pålægge sin leverandør at indtaste disse oplysninger, og man så blot skal godkende, at de informationer, man får via OCP om et køb, svarer til det, man har bestilt / fået. Oplysningerne, som skal indtastes, svarer til de oplysninger, som certificerede virksomheder i forvejen er forpligtet til påføre handelsdokumenter som fx faktura og følgeseddel i dag. Det vil sige fakturanummer, mængde, kunde og FSC-claim / materialekategori (FSC 100 %, FSC MIX osv.) med mere.
Der vil være tre metoder til at indtaste / overføre informationer om et FSC-køb (el. salg) til OCP:
- Manuel indtastning af informationer via OCP (via en hjemmeside). Der kan indtastes flere fakturaer fra samme leverandør samtidig (hvis der er tale om samme produkt).
- Overførsel af informationer via regneark. Man kan på denne måde overføre informationer om de FSC-køb, man har gjort, ved enten at taste dem manuelt ind i et regneark eller ved at generere en rapport fra sit system i et pre-defineret format (kan downloades fra OCP-hjemmesiden). Regnearket sendes herefter direkte til OCP over e-mail. Dette er en nem måde at håndtere tusindvis af claims/køb på.
- Overførsel af informationer via programmering af API (Application Programming Interface). På denne måde kan du forbinde OCP direkte til dine eksisterende systemer. Dette gør det muligt at automatisere overførslen af informationer om FSC-køb (el. salg) / claims, så dette sker, når fakturaer ind- eller udbehandles i dit system. Der udformes løsninger til de mest gængse systemer. De vil dog typisk skulle justeres til din virksomheds setup.
Gruppecertifikater
For gruppecertifikater, både CoC- og FM-CoC-gruppecertifikater, vil der være mulighed for, at gruppeadministratoren varetager opgaven med at indtaste/overføre oplysninger om køb og/eller salg af FSC-produkter til OCP, eller at de enkelte gruppemedlemmer får deres eget login til OCP-hjemmesiden og således selv varetager opgaven.
Download denne præsentation og læs mere om de tre metoder til at indtaste/overføre informationer om FSC-køb (og salg)/claims til OCP (side 18-26).
Automatisk leverandørkontrol
Platformen vil lave automatisk leverandørkontrol, når man har indtastet sine FSC-leverandører, så certificerede virksomheder ikke længere selv skal kontrollere leverandørernes FSC-certifikat i leverandørdatabasen info.fsc.org manuelt. På denne måde sikres det fx, at man ikke kommer til at købe et FSC-certificeret materiale fra en virksomhed, som siden sidste manuelle leverandørkontrol har mistet sit certifikat.
Online Claims Platform vil også hjælpe virksomheder med at lave deres volumenoversigter, da de i OCP altid kan se en oversigt over indkøb og salg af FSC-certificerede materialer fordelt på produkttype. For virksomheder, hvis produkter er omfattet af EU-tømmerforordningen, vil OCP også være et nyttigt værktøj. OCP vil nemlig give certificerede virksomheder adgang til informationer om træsorter og oprindelsesland, hvilket EU-tømmerforordningen kræver.
FSC Danmark afholder i løbet af året flere kurser i OCP (gratis for medlemmer), se mere her.
Kontakt FSC Danmark, hvis du har spørgsmål til OCP, og hvad det betyder for din virksomhed.