Eksempelvis svarede 86 % af de adspurgte i undersøgelsen, at FSC MIX-produkter er nemme at skaffe, hvilket er en stigning på 10 % siden 2012. Tilsvarende oplever 76 % også, at FSC Recycled-produkter er nemme at skaffe.
Flere og flere leverandører af FSC-certificerede materialer
”FSC oplever fortsat vækst – især i forhold til stigningen af antallet af Chain of Custody-certificerede virksomheder. Virksomheder (især større virksomheder med et behov for større mængder) finder det nemmere end nogensinde at købe FSC-certificerede materialer og produkter. Vi har flere links i kæden, som gør os stærkere, og vi har en mere holdbar løsning for dem, som er forpligtet til en bæredygtig forretningspraksis,” udtaler Marcelle Peuckert, som er direktør for Business Development i FSC International.
”FSC er et globalt anerkendt og troværdigt mærke, og flere og flere virksomheder og forbrugere viser interesse og engagerer sig i FSC. Virksomheder fra alle sektorer, som ønsker at finde og købe FSC-certificerede produkter, kan gratis bruge vores FSC Marketplace. Det styrker netværket, idet købere, leverandører og forhandlere samles på ét sted,” fortsætter Marcelle Peuckert.
Find FSC Marketplace på marketplace.fsc.org.
FSC Global Market Survey
FSC Global Market Survey gennemgøres hvert andet år og har to formål. For det første skal undersøgelsen give et indblik i de certificerede virksomheder og skovejeres meninger og oplevelser, og for det andet har undersøgelsen til formål at indhente oplysninger omkring markedet.
I løbet af juni og juli 2014 deltog 3.656 FSC-certificerede skovejere og virksomheder fra 95 lande i undersøgelsen.
Læs den fulde rapport her.
Kilde: FSC International
