Ejer eller forvalter du en FSC-skov: Vi har brug for din hjælp

Projektet hedder "ForCES - Forest Certification for Ecosystem Services" og laves i samarbejde med Center for International Forestry Research (CIFOR).

FSC-certificerede skovforvaltere, også dem som allerede har viden om og erfaring med økosystemtjenester, kan være en stor hjælp i udviklingen af en udvidet certificeringsmodel for økosystemtjenester.

CIFOR vil derfor snarest sende en invitation til alle FSC FM-certifikatindehavere og bede dem deltage i en online undersøgelse. FSC Danmark opfordrer alle danske FSC-certificerede skovejere/skovforvaltere til at deltage i undersøgelsen.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen indeholder 14 spørgsmål, der blandt andet omhandler certificeringsomkostninger, erfaringer i forbindelse med økosystemtjenester samt præferencer for økosystemtjenester og certificeringskarakteristika. De indsamlede oplysninger vil kun blive brugt til denne undersøgelse og svarene vil forblive anonyme.

Onlineundersøgelsen åbner i løbet af juli 2012 og tager blot et par minutter at udfylde.

Læs mere om ForCES her

Kilde: FSC IC