Idealcombi får gennem medlemskabet hjælp til udformningen af sin sporbarhedsprocedure, som er kernen i FSC-certificeringen. Herudover vil FSC Danmark bistå med rådgivning i markedsføring. Allerede inden for de næste par uger vil vindues- og dørproducenten igangsætte certificeringsprocessen.
FSC er god forretningsmoral
Det nye FSC-medlem har nedfældet en langsigtet vision, som blandt andet fokuserer på, at forretningsmoralen skal være i top. Derfor er FSC-medlemskabet og den efterfølgende certificering et naturligt skridt for virksomheden ifølge HR Direktør Mogens Guldberg Røn.
Individuelle løsninger
Idealcombi's forretningskoncept er at udvikle, producere og sælge et bredt sortiment af vinduer og døre af høj kvalitet i træ og kombineret træ-aluminium.
Idealcombi producerer skæddersyede løsninger til det professionelle marked, hvor der udvikles vinduer og døre til alle typer byggerier. Fokusområderne er etagebyggeri, kontor- og erhvervsbyggeri, boligbyggeri og etplanshuse.
> Besøg Idealcombis hjemmeside
> Skal din virksomhed være medlem? Læs om de mange fordele her
