
Forbrugere gør en forskel
I FDB, der står bag butikskæderne Kvickly, Irma og Fakta samt Super- og Dagli’Brugsen, vurderer programchef for klima og miljø Signe Frese, at udviklingen er et udtryk for, at mange danskere gerne selv vil bidrage til at gøre verden grønnere:
”Vi ved fra forbrugeranalyser, at danskerne ikke har den store tiltro til politikernes evne til at skabe grønne forandringer – faktisk mener mange almindelige mennesker, at de selv kan gøre en større forskel end politikerne,” siger hun med henvisning en nylig repræsentativ rundspørge op til den netop overståede Rio+20-konference.
Flere er bevidste om FSC-mærket
Det gælder også, når det kommer til bæredygtige træprodukter. 35 pct. af danskerne kender FSC-mærket ifølge en FDB-undersøgelse sidste år, hvilket er en stigning fra 28 pct. i 2009.
”Det er dejligt at se, at flere og flere danskere kender FSC-mærket og føler, at de kan være med til at gøre en forskel ved eksempelvis at vælge bæredygtige grillkul. FDB’s undersøgelse er en tydelig indikation af, at forbrugerne har taget FSC-mærket til sig,” siger Morten Brodde fra FSC Danmark.
Se FSC Danmarks guide til grill- og haveprodukter her.