FN’s klimaprogram, der skal begrænse CO2-udledningen fra rydning af verdens skove, møder modstand blandt de lokale folk, der ellers skulle hjælpe med at gøre det til virkelighed. Med REDD, der står for Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation, vil FN betale fattige folk i udviklingslande for at beskytte regnskoven. Men i nogle tilfælde har den globale organisation ikke fået involveret lokalbefolkningerne i tilstrækkelig grad, lige som forklaringer på hvorfor og hvordan har manglet, det viser erfaringer fra Panama.
Fornærmelse over tilbud
Gunafolket i Panama blev eksempelvis fornærmet over FN’s tilbud på 5,3 millioner dollars, som skulle deles med den panamanske stat, mod at regnskoven blev fredet. Gunafolket mener ikke, at FN kan lære dem noget om skovbevarelse. De har forsvaret og bevaret deres territorium på 2.340 kvadratkilometer, der stort set er dækket af skov, siden deres selvstændighed fra Panama i 1925. Til sammenligning er skovenes andel af Panamas areal reduceret fra 70 til 40 procent på 50 år.
”I REDD var det uklart, om vi kunne fortsætte, eller om vi slet ikke måtte røre skoven. Vi dyrker palmeblade til at tætne vores tag. Skal vi i stedet leve i vestlige huse af cement og mursten? Vi henter medicinplanter, dyrker afgrøder og jager i respekt for skoven. Skal vi nu holde op med det og købe vestlig medicin og fødevarer i supermarkeder? Så er vi ikke længere selvforsynende, men afhængige af omverdenen,” siger Gilberto Arias, en af gunafolkets ledere.
Forhandlinger starter forfra
FN og Panamas miljøstyrelse erkender, at ansvaret for REDD-programmets sammenbrud i Panama er deres. De har taget ved lære af erfaringerne med behandlingen af lokalbefolkninger i det mellemamerikanske land og vil bruge dem i andre dele af verden.
Partnerne lægger op til forsøg på at starte forhandlingerne forfra, men både de oprindelige folk og eksterne eksperter vurderer, at der kan gå lang tid, før REDD-processen reelt kan komme i gang igen, hvis det overhovedet er muligt.
FSC-systemets tilgang
FSC er også involveret i REDD processer verden over selvom det fungerer anderledes end FSC-certificering. Den måde FSC-systemet arbejder med lokale befolkninger ude i verdens skove på er lige som REDD-programmet økonomisk funderet. FSC arbejder for at give små skovejere incitamenter til at forvalte deres skov på ansvarlig vis og på den måde skabe et økonomisk fundament. I modsætning til REDD giver FSC ikke penge for at frede et stykke skov, men hjælper i stedet skovejere med at drive skoven og tjene penge på den. FSC sørger for, at der ansættes lokale arbejdere, som sikres en fair løn, sikkerhedsudstyr og sociale rettigheder.
Men fordi skovdrift ikke altid er løsningen og fordi en bred tilgang til at beskytte verdens skovområder må være i alles interesse, støtter FSC også op om ideen bag REDD. Vi mangler blot endnu at se de store resultater af den komplekse model.