Den nye FSC Controlled Wood-standard er nu klar

Den godkendte, reviderede standard indeholder kravene til virksomheder med et FSC Chain of Custody (CoC)-certifikat, der blander FSC Controlled Wood i FSC MIX-produkter. Sådanne virksomheder har et Due Diligence-system for at undgå køb af træ fra uacceptable kilder, som ikke må bruges i FSC Mix-produkter. Uacceptable kilder er de fem kategorier af kontrolleret træ, som er defineret i standarden.

Download standarden her

Hvorfor og hvordan er standarden blevet revideret?
På FSC’s internationale generalforsamling i 2011 vedtog medlemmerne beslutningsforslag 51 (Motion 51): ”Strengthening the Controlled Wood System”, hvilket medførte en revision af standarden.

Revisionsprocessen fulgte The Development and Revision of FSC Normative Documents (FSC-PRO-01-001). En teknisk arbejdsgruppe blev dannet for at styre processen med repræsentanter fra det økonomiske, miljømæssige og sociale kammer. Udkast af den reviderede standard gennemgik to offentlige høringer og blev testet i Australien og Rumænien i 2014 samt i Canada og Rusland i 2015.

Standardens vigtigste ændringer
Den reviderede standard introducerer en Due Diligence-tilgang til køb af kontrolleret træ. Virksomheder skal nu sikre, at det træ, som de bruger, er kontrolleret ved at:

1. implementere et Due Diligence-system for at få informationer om deres leverandører.
2. gennemføre en risikovurdering (ved hjælp af FSC’s risikovurderingsprocedure).
3. minimere risikoen for køb af træ fra uacceptable kilder (i forhold til træets oprindelse og blandingen i forsyningskæden).

Andre vigtige ændringer i den reviderede standard omfatter:

  • Styrkelse af krav til gennemsigtighed via offentlig rapportering.
  • Mere detaljerede krav til behandling af interessenters feedback og klager.
  • Enklere og klarere krav til informationer om træets oprindelse.
  • Nye krav til brug af de officielle FSC-risikovurderinger og virksomheders egne risikovurderinger i tilfælde af, at ingen officiel FSC-risikovurdering foreligger.
  • Nye krav til risikominimering, som giver virksomheder langt større fleksibilitet i, hvordan de minimerer specifikke risici for køb af træ fra uacceptable kilder på et lavt niveau.
  • Specifikke krav til minimering af risici relateret til indfødte folk og traditionelle folkeslags rettigheder og trusler mod intakte skovlandskaber.
  • Advice notes om den gældende FSC-Controlled Wood-standard er blevet integreret i den nye standard. De øvrige vil med tiden blive fjernet fra FSC’s øvrige standarder, politikker og andre dokumenter

Næste skridt i processen
Med den færdige og offentliggjorte standard vil FSC nu begynde at kommunikere ændringerne og indholdet i den nye standard og tilbyde informationsmaterialer for at hjælpe certificerede virksomheder og interessenter med at forstå det nye FSC Controlled Wood-system og Due Diligence-konceptet. Det indebærer faktaark og webinars – der kommer flere informationer om dette i starten af 2016. 

Kilde: FSC IC