Til årets Build in Wood vil Morten Hadsund Brodde og Henriette Aarslev Clausen fra FSC Danmark give et spændende oplæg omkring træets potentiale i den bæredygtige omstilling. For hvad er træets potentiale til at være driver for en adfærdsændring - hele vejen fra skoven til den enkelte beoer i en almen boligforening? Og hvordan omsætter vi alle de gode intentioner til reel handling og nye måder at gøre tingene på i fremtiden? Hør os fortælle om HOME for the future, et samarbejde med den almene bolig sektor, hvor hands-on beboerinddragende strategiprocesser sætter skub i en bæredygtig omstilling. Temaet belyses gennem konkrete cases fra den danske byggebranche og projekter i den almene bolig sektor.
Om Build in Wood
Build in Wood er en konference, der handler om brugen af træ i bygninger og konstruktioner. Træbyggeri i Danmark har udviklet sig meget gennem de sidste par år. Siden Build in Wood i 2018 blev afholdt for første gang, er der sket meget inden for det professionelle træbyggeri. På Build in Wood den 18. og 19. maj 2022 får du viden og erfaringer om træbyggeri i Danmark og i udlandet. Der bliver fokuseret på temaer som træet som ressource, valg af byggesystem og træbyggeriets potentiale, udfordringer og ikke mindst muligheder. Derudover er der rig mulighed for at netværke om træbyggeri med hele byggebranchen og være med i spændende debatter, der går i dybden med aktuelle problemstillinger inden for emnet.