
Vi glæder os til at byde dig velkommen til FSC Danmarks Årsdag og Generalforsamling 2025. Det bliver en dag fyldt med dialog, videndeling og inspiration, hvor vi sammen med spændende oplægsholdere sætter fokus på, hvordan vi kan tackle de aktuelle udfordringer og drive positiv forandring – i skovene og i virksomhederne.
Udover dagens program er denne dag din mulighed for at:
- Møde FSC Danmarks medarbejdere og høre mere om vores arbejde.
- Netværke med andre deltagere fra både erhvervslivet og NGO-verdenen.
- Dykke ned i aktuelle temaer og konkrete cases, der rører sig lige nu.
Årsdagen er gratis at deltage i og afholdes i inspirerende rammer hos Sinatur Hotel & Konference Storebælt i Nyborg.
Kernen af dagens program
I en virkelighed hvor skovene er mere pressede end før, hvordan kan FSC så hjælpe med at navigere i ny lovgivning, udnytte potentialet i Verified Impact og styrke den cirkulære omstilling?
Generalforsamling
Vi starter dagen med generalforsamling, som er åben for alle, men hvor kun medlemmer af FSC Danmark har stemmeret. Her kan du blandt andet høre om FSC's udvikling i Danmark og vores aktiviteter.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist 19. maj. I kan tilmelde én person fra jeres organisation gratis. Vi anbefaler, at I tilmelder jer hurtigst muligt.