Årsrapport 2019

FSC Danmarks årsrapport for 2019 er nu tilgængelig på en online platform. Læs de mange spændende artikler, og bliv opdateret på FSC Danmarks aktiviteter, kampagner og milepæle. Året 2019 bød nemlig på mange rigtig spændende projekter med bæredygtighed i fokus.

Du kan blandt andet læse om:

Designing for Sustainability
I november 2019 skete der noget helt nyt i den danske designbranche. FSC Danmark lancerede den nye, ambitiøse konference Designing for Sustainability i Aller Huset på Havneholmen. Fokus var på holistisk bæredygtighed og en 360 graders tilgang med emner som disruption, adfærdsdesign, kommunikation, kultur og fremtidens forbrugere. Konferencekonceptet var klart – nul Power Points og udelukkende indslag, som rykker og inspirerer den grønne omstilling. 100 virksomheder og organisationer fra design- og møbelbranchen bakkede op

Danmarks tredje FSC-certificerede hus
Kent og Linda Skovgaard byggede i 2019 sommerhuset “Klubhuset”, som er opført efter en række bæredygtige principper med særligt fokus på brugen af træbaserede byggematerialer. Sommerhuset er et godt eksempel på, at der er mange FSC-certificerede materialer tilgængelige, når man bygger eller renoverer, og at man ikke behøver at gå på kompromis med hverken design, pris og materialevalg, når man vil bygge i certificeret bæredygtigt træ.

Modebranchen har fået øjnene op for FSC
MASAI blev i 2019 FSC-certificeret som det første danske modebrand. Én ting er, at flere modebrands får deres papirvarer FSC-certificerede, men at Masais træbaserede tekstiler nu også bliver det, er et vigtigt skridt i en mere bæredygtig retning indenfor tøj- og modebranchen.

Se hele årsrapporten her