news

Bag konkurrencen står FSC Danmark, Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT), Nepenthes og WWF. Konkurrencen har i år fem samarbejdspartnere fra erhvervslivet. De fem virksomheder er Just-Business, Trip Trap, Ikea, Jysk og Coop.

De fem virksomheder har som et led i konkurrencen opstillet to kategorier, som de studerende kan designe indenfor. De to kategorier er møbler til udendørs brug og gaveartikler. De studerende kan dog vælge at designe andre produkter også.

Der udpeges én samlet vinder af konkurrencen, og præmien er en rejse til Latinamerika. Vinderen vil her besøge en FSC-certificeret regnskov med en journalist og en repræsentant fra Nepenthes.

De indkomne forslag vurderes den 27. november i København af et professionelt dommerpanel, som udover en vinder desuden udvælger de 10 bedste design. Disse vil blive udstillet under den internationale konference Smart Spaces i december 2008.