Rapporten vurderer, at der verden over blev produceret 472 millioner m3 certificeret tømmer fra maj 2009 til maj 2010 – en stigning på 10% fra samme periode året før. Det vurderes, at 26,4% af verdens industrielle brug af træ stammer fra certificeret skov.
FSC når milepæl
Alene i Canada voksede det certificerede areal med 18 % i 2010, og landet har nu 40,6 millioner hektar FSC-certificeret skov. Denne tendens forventes at fortsætte, da yderligere 8,5 millioner hektar skov er under certificering.
FSC nåede fornylig en milepæl, da antallet af skovforvaltningscertifikater udstedt på verdensplan oversteg 1000 for første gang. Selvom FSC nu er udbredt i mange dele af verden, er der stadig huller i dele af tropisk Afrika og Sydøstasien. FSC arbejder derfor fra internationalt hold på flere sideløbende initiativer for at gøre certificering i troperne mere udbredt.
