fsc friday

Hvert år fejres FSC Friday den sidste fredag i september af diverse virksomheder og organisationer, der har med FSC at gøre. Vi ønsker selvfølgelig også at danske NGO’er og de virksomheder, der er FSC-certificerede eller licenshavere, også tager del i fejringen. Det er helt op til den enkelte organisation, hvordan den ønsker at sætte fokus på FSC i løbet af dagen, og igennem årene har der været mange gode bud. Nogle vælger at bage en lækker FSC-kage, andre laver en spændende quiz, hvor der naturligvis er FSC-præmier på højkant.

Deltag i FSC Friday 2017 og vind
I forbindelse med fejringen af FSC Friday 2017 har vi i FSC Danmark startet en konkurrence for alle deltagende organisationer og virksomheder. Sidste års vinder, Frøslev Træ, havde f.eks. investeret i grønne FSC-trøjer, som medarbejderne bar med stolthed hele dagen.

Vi vil så gerne se de forskellige måder, hvorpå I fejrer dagen, og derfor håber vi, at I vil dele det med os igennem de sociale medier. Brug vores hashtags #FSCFriday2017 og #FSCDanmark, så vi kan følge med i løbet af dagen. Inden weekendens indtog udvælger FSC Danmarks kontor en vinder, som får det eftertragtede FSC Friday trofæ i certificeret guariuba-træ samt en lækker overraskelse til arbejdspladsen.

Vælger I at deltage i FSC Friday, vil I blive omtalt på FSC Danmarks hjemmeside, i nyhedsbrevet og på vores sociale medier. Vil du læse mere om FSC Friday og blive inspireret til jeres egen deltagelse, kan du klikke her.