FSC Friday

FSC Friday er en begivenhed, hvor virksomheder, organisationer og NGO’er, der beskæftiger sig med FSC, fejrer deres arbejde og indsats for at udbrede bæredygtigt skovbrug. I år var ingen undtagelse, og traditionen tro arrangerede vi hos FSC Danmark en konkurrence.

"Vi sætter stor pris på opbakningen og engagementet til årets FSC Friday. Det gør os glade at se, at virksomheder og organisationer tager konceptet til sig og sætter FSC på dagsorden," fortæller Søren Dürr, Dirketør i FSC Danmark.

Der har været mange gode og kreative måder at fejre FSC Friday. Flere virksomheder har set det som en god mulighed for at øge kendskabet om FSC blandt medarbejdere ved at holde oplæg eller FSC-quiz. Kage med FSC-tema har også været populært. Mange kommunikerede derudover også deres bidrag eksternt på sociale medier, hjemmeside, i nyhedsbrev eller som email signatur. Desuden pyntede nogle deres kontorer med blomster og andre plantede et træ.

Se billeder fra dagen i vores Facebookalbum her.

Og vinderen af FSC Friday 2019 er….
Løbet var meget tæt, men valget faldt til sidst på Palcut A/S. Stort tillykke!
De gjorde sig bemærket ved at lave flere forskellige aktiviteter. Blandt andet plantede de et træ, spiste en stor træstammekage og havde et gennemført FSC Friday tema på kontoret med pynt og plakater.

Maketing manager, Kristine Nørskov Høgsberg, fra Palcut A/S udtaler, at de har haft en dejlig dag og udtaler følgende om FSC Friday:
”Det er et rigtigt fint event I kører – en god måde at fortælle alle ansatte om FSC, kan vi mærke i dag!”

Palcut A/S er den heldige vinder af det eftertragtede trofæ og en lækker overraskelse.

Tak for den store opbakning fra alle deltagere.


På gensyn næste år!

Årets deltagere:
PLUS A/S
Lilleheden
Skagerak
Bygma Gruppen
Palcut A/S
Keflico
Lyreco
Jysk Nordic
Contrast
Carl Hansen og Søn
BetaPack
Kvist Industries
Hornbæk
Norna-Playgrounds
MY MUNCHIE
Thors Design
Scanlux Packaging
Trehøje Døre
Limepack