Formålet med FSC Green Goods er at sætte fokus på det brede udvalg af FSC-certificerede varer, der findes på markedet og højne kendskabet til FSC. Samtidig går overskuddet inklusivt salærer fra auktionen ubeskåret til FSC Danmarks arbejde med at oplyse om FSC-mærket i Danmark og herigennem fremme forholdende i verdens skove. I år indbragte auktionen knap 65.000 kr., hvilket er over 50 % af den samlede vurderingspris.
Bredt udvalg af produkter
Der var mange forskellige FSC-certificerede produkter på auktion i år. På lauritz.com var det muligt at byde på alt lige fra legehuse og havemøbler til sko, gulve og bøger. Lauritz.com har dagligt 100.000 besøgende. FSC Danmark har desuden lavet et katalog med alle produkterne i auktionen, der blev set af over 700 personer.
FSC Green Goods i medierne
Auktionen nåede også godt ud på især de sociale medier. Auktionen blev blandt andet omtalt på Facebook af Signe Wenneberg (Danmarks tredje mest læste på de sociale medier) og Verdens Skove. På FSC Danmarks egen Facebook-side er opslag vedrørende auktionen vist 15.950 gange. Derudover har de deltagende virksomheder også været gode til at omtale auktionen på deres sociale medier og hjemmesider.
FSC Danmark takker de mange virksomheder, som støttede op om auktionen ved at donere et eller flere produkter, det er en rigtig stor hjælp. Listen over de deltagende virksomheder kan ses her.
FSC Danmark ser frem til at vise et forhåbentlig endnu bredere udvalg af FSC-certificerede produkter ved næste års auktion.
