FSC Danmark

Det første John Hontelez involverer sig i er den kommende evaluering af EU’s Direktiver om offentlige indkøb. Derudover vil lobbyisten og en gruppe FSC eksperter arbejde på implementeringen af EU’s nye Træ Forordning. Her er formålet at promovere FSC systemet som et middel til implementering.

Uden for EU’s rammer skal John repræsentere FSC, når der i juni afholdes Forest Europe møde i Oslo. Efter FSC Generalforsamlingen til sommer vil John Hontelez se nærmere på, hvordan han yderligere kan støtte FSC uden for EU. Han er netop nu igang med at undersøge om og hvordan FSC skal involvere sig i RIO +20 konferencen i Rio de Janeiro i maj 2012. Konferencens formål er at sikre fornyet politisk engagement i bæredygtig udvikling.

FSC promoverer bæredygtig udvikling
For John Hontelez er FSC et godt middel til at gøre en forskel; ”Jeg tror på FSC, som en allerede succesfuld måde hvorpå man kan gå fra teori til praksis i promoveringen af bæredygtig udvikling. FSC viser, hvordan forskellige aktører i samfundet kan opbygge et system, der arbejder for at beskytte skove verden over. Hvordan man kan bruge skovene og stadig vedligeholde alle deres økologiske funktioner. John Hontelez betegner, FSC som succesfuldt fordi der er blevet skabt en stor offentlig interesse for FSC-mærkede produkter. Han fremhæver, at FSC har sat standarder for både offentlige og private forbrugere.

Den nye EU lobbyist ser FSC som højprofileret blandt forbrugere og beslutningstagere; ”Takket være indsatsen fra FSC medlemmer og nationale FSC initiativer, har FSC en høj profil hos forbrugere og også hos mange politkere og beslutningstagere. Der refereres ofte til FSC som et vigtigt værktøj i forbindelse med offentlige indkøb, og FSC nævnes ofte i debatterne om implementering af forbuddet mod illegalt tømmer”.

FSC skal tage aktiv del i debatter om bæredygtig skovdrift
Ifølge John Hontelez er det vigtigt at styrke FSC i EU fordi skovdrift er en vigtig del af klimadebatten; “Skove er blevet et nøglespørgsmål i klimadiskussionen, pga. deres rolle som kulstofdræn og buffere mod klimaforandringer men også som udbydere af materiale til bio-energi produktion. Dette sætter bæredygtig skovdrift på dagsordnen, og derfor skal FSC tage aktiv del i sådanne debatter".

John Hontelez tog jobbet som FSC’s EU lobbyist, da han pga. sin faglige baggrund så sig selv som en god kandidat til at strømline og styrke FSC’s internationale fortalerarbejde. Før han tiltrådte stillingen som FSC’s EU lobbyist, var John Hontelez i 14 år Generalsekretær for European Environmental Bureau, og før det var han i 10 år formand for Friends of the Earth International.