Et af de vigtigste resultater er ifølge FSC Internationals direktør arbejdet med at styrke FSC-systemets integritet, som har haft høj prioritet i det forgangne år:
”Det er blandt andre kommet til udtryk i revisionen af FSC’s akkrediteringsstandard, et mere brugervenligt system til håndtering af klager, godkendelsen af kerneelementer i FSC’s Policy on Association, support systemer til FSC Controlled Wood og en forbedret kontrakt med de FSC-godkendte certificeringsfirmaer med virkning fra 2010”, siger Andre de Freitas.
Flere og flere arbejder med FSC
FSC Interntational har også arbejdet for at give FSC-certificerede virksomheder og skovejere endnu bedre markedsfordele.
Næsten 120 millioner hektar skov er nu FSC-certificeret verden over, mens der er ca. 16.000 CoC FSC-certificerede virksomheder fordelt på godt 100 lande.
Det store stigning i antallet af virksomheder, der bliver FSC-certificeret, er fortsat i 2009, specielt inden for papirbranchen der har oplevet en stærk efterspørgsel efter FSC.
Nationale initiativer bliver stærkere
På FSC's internationale generalforsamling i 2008 blev det besluttet at se forholdet mellem FSC International og de nationale initiativer, som fx FSC Danmark, efter i sømmene med henblik på at ruste de mange FSC-sekretariater bedre til at servicere deres interessenter.
I 2009 har denne beslutning udmundet i et udspil til nye kontrakter mellem FSC International og de nationale initiativer, som sikrer sidstnævnte flere midler til at varetage FSC's interesser lokalt. Det vil styrke de nationale initiativer og FSC-systemet som helhed.
Kilde: FSC International
