Det er en dedikeret producent af øko-garn, Spanish Texplan S.A., der har udviklet viscose garn af FSC-bambus.
”Vi valgte meget omhyggeligt en leverandør, der både var FSC-certificeret, men som også leverer en overlegen miljøvenlig produktion af bambus kendt som ”Lenzings Lyocell”. Vi kiggede efter FSC-certificeringen for at sikre os at bambussen naturlige miljø var veldrevet og for at kunne tilbyde vores kunder den ekstra værdi, som FSC-mærket giver”, siger Sergi Teixido, projectchef ved Texplan S.A.
Store muligheder i certificeret bambus
Garnet bliver udviklet af bambus-masse fra Kina.
”Det er enkelte små skovdrifter i Kina, der er blevet certificeret indtil videre, forklarer Xiao Jianmin, repræsentant for the Rainforest Alliance’s SmartWood-program i Kina.
Han afviser, at det kan true dyrearter, der lever i bambus-skove, som pandaen, at man høster bambus.
”De typer af bambus-skove, der er levested for pandaer, er ikke egnet til kommercielt brug, og pandaernes leveområder er strengt beskyttet i Kina. Desuden stammer bambus, der anvendes kommercielt, typisk fra plantager."
Stort potentiale i FSC-produkter
”Når det også bliver muligt at lave tøj i FSC-certificerede produkter, viser det kun det store potentiale, der er for FSC-mærket. Alle produkter, der stammer fra verdens skove, kan man i princippet udvikle til en FSC-mærket variant”, siger Morten Brodde, kommunikationsmedarbejder ved FSC Danmark.
Kilde: NepCon
