FSC og EU's tømmerlovgivning

Ifølge EU opfylder ingen certificeringsordninger 100 % EU-tømmerlovens krav. Certificeringsordninger kan dog bruges som et redskab til at lave en risikovurdering af de træprodukter, en virksomheder importerer, hvilket loven kræver. Med et FSC-certifikat på din virksomheds træ er du dog nået rigtig langt og kan dokumentere lovlighed på det træ, I køber.

Klik her og læs mere om tømmerloven, og hvad du kan bruge et FSC-certifikat til, når det gælder overholdelse af kravene i loven. Her kan du også læse, hvad FSC har igangsat for at tilpasse sine standarder 100 % til EU-tømmerloven, hvad angår lovlighed.

FSC Danmark afholder gå-hjem-møde om FSC-certificering og EU-tømmerloven i Rundetårn, København, den 6. februar 2013 fra 13-16. Her vil både FSC Danmark, en repræsentant for Naturstyrelsen og udvalgte certificeringsfirmaer være til stede. Det er altså en god mulighed for at få svar på spørgsmål om både FSC og EU-tømmerloven. Læs mere her.