news

Der blev også udviklet nye idéer til, hvordan det kan gøres mere attraktivt for skovejerne at drive deres skove bæredygtigt.
Alan Smith, Social Strategy Program Manager i FSC International, understreger, at de mindre skovejere er et vigtigt fokusområde: ”I FSC opfatter vi det som en essentiel opgave at tage vare på de mindre skovejeres behov og være med til at skabe gunstige muligheder for, at de kan blive certificeret. Det er en opgave, som ligger inden for vores mission, og derfor skal vi selvfølgelig arbejde aktivt med den.”

Attraktiv skovdrift
I 2003 igangsatte FSC initiativet SLIMF (Small and Low Intensity Managed Forests) med det formål at være bedre i stand til at hjælpe mindre skovejere med certificeringsprocessen.
SLIMF-initiativet betyder blandt andet, at de mindre skovejere betaler en lavere afgift, og at de slipper for forskellige skovdriftsmæssige opgaver, som af de mindre skovvirksomheder opfattes som byrder - dog uden at det går på kompromis med FSCs grundprincipper.
Med implementeringen af SLIMF er en FSC-skovdrift dermed et reelt, realistisk og attraktivt alternativ til almindelig skovdrift. Ifølge Alan Smith mærker FSC i disse dage, at initiativet begynder at bære frugt.

Kilde: FSC International