
Men at leve op til krav og regler kan faktisk også være med til at skabe både konkurrencefordele og klæde virksomheder på til fremtidige udfordringer. Det er FSC-certificeringer et eksempel på.
For eksempel har træ og papir fra bæredygtige kilder mange fordele i forhold til andre materialer man bruger til byggeri, produktion og emballage. For nylig har forskning vist, at FSC-certificering kan medføre øget markedsadgang, større omsætning, samt forbedret image på adskillige måder. Sustainable Brands har set på nogle af fordelene ved FSC og lister blandt andet:
- Hæver standarden: FSC-certificeringen fungerer som en slags katalysator i forhold til at hæve standarden indenfor skovdrift. Den bibringer økonomiske fordele ved at åbne op for nye markeder, og hjælper til med at sikre de sociale forhold for arbejdere og lokalbefolkning. Samtidig fremmer FSC miljømæssige faktorer som biodiversitet og økosystemer. FSC’s medlemmer er blandt verdens største og mest fremtrædende NGO’er som foreksempel Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden. Begge peger de på FSC frem forandre certificeringsordninger.
- Skaber konkurrencefordele: FSC-certificeringen kan hjælpe virksomheder til større omsætning og forbedret image. Ved at blive FSC-certificeret kan producenter og skovejere komme ind på nye markeder, og skabe sig en stærkere og bredere kundegruppe. Detailhandlere og leverandører kan styrke deres omdømme, og skabe kundeloyalitet gennem etiske og miljøvenlige valg.
- Øger forbindelsen til forbrugeren: FSC sikrer et link mellem skoven og slutbrugeren. Certificeringen gør det muligt for forbrugeren at være bevidst om, at produkterne kommer fra bæredygtige kilder. Her er FSC med til at øge et brands pålidelighed og markedsføringsmuligheder.
- Bekæmper klimaforandringer: FSC forhindrer skovrydning, ødelæggelse af skov og ulovlig skovdrift i certificerede områder. Samtidig stræber FSC efter at sikre markedet for bæredygtigt træ og synliggøre konsekvenserne af ubæredygtigt skovbrug – alt sammen noget, som sætter fokus på at forhindre klimaforandringerne.
- Giver et forspring: FSC-certificering mindsker risikoen for ulovligt tømmer betydeligt. En stadig stigende del af verdens lande og regioner – deriblandt EU, USA og Australien – har indført lovgivning, derforbyder brug af ulovligt fældet træ samt produkter, der stammer herfra. Det første af FSC’s 10 principper handler om at overholde alle relevante love, og dette er en del af både certificeringen og auditeringen.
Virksomheder kan med andre ord ved hjælp af en FSC-certificering vise deres indsats for at skabe vækst både socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Kilde: Sustainable Brands