FSC styrker Controlled Wood-standarden

Siden introduktionen i 2004, har FSC MIX ført til en stor stigning i efterspørgslen på certificeret træ og træprodukter. Muligheden for, at virksomhederne kan handle med FSC MIX-produkter har ført til enorm vækst i FSC på markedet, og det menes, at væksten direkte har betydet, at der på verdens plan er blevet certificeret flere FSC skove.

Samtidig har Controlled Wood-standarden været med til at sætte træets oprindelse på dagsordnen i træindustrien, da virksomheder ved at følge standarden har kunnet holde potentielt kontroversielt træ ude af leverandørkæden. Imidlertid har dele af standarden ført til udfordringer. Det gælder blandt andet 'virksomhedens risikovurderinger', som giver virksomhederne mulighed for selv at vurdere, om deres træ opfylder kravene til Controlled Wood-træ.

FSC International har nu indledt revideringsprocessen, som afsluttes ved udgangen af året. Til december er målet, at FSC er nået frem til:

  • En udfasning af virksomhedernes egne risikovurderinger. Herefter vil nationalt udviklede risikovurderinger blive taget i brug. FSC arbejder tæt sammen med hele FSC-netværket for at sikre, at nationale risikovurderinger er afsluttet inden udgangen af 2012.
  • En revidering af kravene til sporing af kontrolleret træ fra områder udpeget som "uspecificeret risiko” i nationale risikovurderinger.
  • En tilpasning af Controlled Wood-standarden, så den er i overensstemmelse med EUTR (EU’s tømmerlovgivning), Lacey Act og andre nationale lovgivninger på træ og papir.
  • En gennemgang af virksomheders egne eksisterende risikovurderinger med henblik på at annullere eller tilpasse dem, som i øjeblikket ikke opfylder Controlled Wood-kravet.

Læs mere om arbejdet med at forbedre FSC Controlled Wood her.
Læs mere om Controlled Wood her.