FSC’s reviderede principper og kriterier er godkendt

Alle FSC-certificerede skove i hele verden evalueres efter FSC’s principper og tilhørende kriterier for bæredygtig skovforvaltning med lokal tilpasning. Hele tanken bag FSC bygger på disse grundprincipper og er derfor en slags grundlov for FSC.

Den første store revision af FSCÂ’s principper og kriterier betyder, at de nu er tilpasset de politikker, præciseringer og erfaringer, der er kommet til siden FSC blev grundlagt i 1993. En af hovedændringerne i den nye version er, at man helt har fjernet princip 10, så det fremover er mere klart, at plantagedrift i udgangspunktet skal leve op til de samme krav som naturskove. Alle nationale FSC-skovstandarder skal tilpasses de nye principper og kriterier inden for to år.

Nationale standarder
Naturligvis er alle skove i verden ikke ens, og de kræver derfor ikke den samme drift. Derfor udvikler de nationale FSC-kontorer, eksempelvis FSC Danmark, en skovstandard, der er tilpasset landets specifikke omstændigheder. Dette er nødvendigt, da man ikke kan sammenligne driften af en brasiliansk regnskov med driften af en svensk nåleskov. Det betyder dog ikke, at der er forskellige overordnede krav fra land til land - alle FSC-skovstandarder skal leve op til FSCÂ’s internationale principper og kriterier.

Revidering af den danske FSC-skovstandard
FSC Danmark vil i 2012 revidere den danske FSC-skovstandard med forventet opstart af processen i maj. I den forbindelse vil FSC gerne invitere skovbruget og alle andre interesserede til at deltage i processen. Den nye standard skal udvikles i henhold til de reviderede principper og kriterier for ansvarlig skovdrift. Ved processens opstart vil FSC kontakte skovbrugets nøgleinteressenter.

Ønsker du allerede nu at melde dig til at deltage i revisionsarbejdet, vil vi gerne opfordre dig til at tage kontakt til os på info@fsc.dk.

Kilde: FSC International