InnoBYG
Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri - InnoBYG - er byggebranchens nye innovationsnetværk, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilliget medfinansiering på 20 millioner kroner til. InnoBYG samler branchen på tværs af faglighed, og har fokus på videndeling, netværk og udvikling i branchen og hos medlemmerne, både inden for landets grænser og internationalt.
Netværket består af både videninstitutioner, brancheorganisationer samt ved opstart 1. juni 2010, ca. 90 medlemmer fra hele branchen. Netværket optager alle, der er interesserede i netværkets interesseområder, samt i at deltage i netværkets arbejde og aktiviteter.
