Næseabe

Næseaberne (nasalis larvatur), som er en art, der er genkendelig på grund af deres store fremspringende næser, findes kun på øen Borneo. Førhen dækkede arten hele Borneo, men nu er de mere truede end orangutangerne. Deres antal er faldet med mere end 50 procent i løbet af de sidste fire årtier.

Bevarelse af næseabernes levested
En stor del af det resterende antal næseaber bor uden for beskyttede områder og er i stigende grad truet, fordi skovhugst og -rydning ødelægger deres levesteder.

I et område, hvor skovhugsten ofte ikke har tanke på bevaringen af dyrelivet, har WWF Indonesien aktivt arbejdet med PT Kandelia Alam og PT Bina Ovivipari Semesta (BIOS), som forvalter mangroveskove i Kalimantan. Formålet er at sikre, at skovhugst bliver gjort på en måde, som bevarer levestedet for de truede arter.

Første FSC-gruppecertificering
I maj modtog WWF Global Forest Trade Network (GFTN) en FSC-certificering for 28.220 hektar mangroveskov i Vest Kalimantan. Dette er den første gruppecertificering på koncessionsniveau i Indonesien.

”Gruppecertificeringen er en vigtig milemæl i Indonesien. FSC-certificeringen sikrer, at mangrove- og sumpskovene styres efter bedste forvaltningspraksis, og det er en stærk forpligtelse til virksomhederne i forhold til at beskytte og bevare mangroveskovenes økosystemer,” udtaler Joko Sarjito, som er GFTN Indonesia Manager.

Mangroveskovene er afgørende for bekæmpelse af klimaændringer, da de absorberer store mængder af kuldioxid fra atmosfæren. Og udover næseaberne er skovene også hjemsted for to forskellige delfinarter.

WWF hjælper virksomheder med at opnå en FSC-certificering
GFTN har blandt andet lavet undersøgelser af biodiversiteten og har talt med lokale interessenter om certificering og ansvarlig skovdrift. GFTN har desuden afholdt kurser for medarbejdere om høj bevaringsværdi (HCV), udarbejdelse af forvaltningsplaner, måder at gennemgøre en ansvarlig praksis, bevarelse af levesteder for næseaber og måder, hvorpå man kan afbøde sociale konflikter med lokalsamfund.

Fairus Mulia, som er direktør hos PT. Kandelia Alam og BIOS udtrykker, hvordan de sætter pris på WWF’s støtte i forhold til at hjælpe virksomhederne med at opnå en FSC-certificering:

”WWF har støttet os de sidste tre år, og det har uden tvivl påvirket vores arbejde og vores forhold til vores interessenter.”, udtaler han.


Kilde: WWF